Lærerne

Der er tre gode fællestræk ved vores billedskolelærere. De er glade for børn, de har lang erfaring med at undervise dem, og så brænder de for billedkunst.

I efteråret 2024 har vi to billedskolelærere i Hadsten Billedskole.

Eva Hazra – Billedskolelærer på Hadsten skole

Mit navn er Eva Hazra, og jeg har, igennem de sidste
10 år, arbejdet som underviser for Hinnerup Billedskole.
Jeg ser nu frem til at have et billedskolehold på Hadsten Skole.

 

 

Marianne Grimstrup – Billedskolelærer på Bavnehøjskolen og Østervangskolen

Jeg hedder Marianne. Jeg bor i landsbyen Grundfør ved Hinnerup    sammen med min kæreste. Jeg er uddannet fra Designskolen Kolding og læreruddannelsen. Jeg har altid brugt meget tid på at være kreativ. Maleriet har været mit foretrukne de sidste mange år, og jeg bruger en del tid på at male akryl på lærred og udstiller i kunstforeninger rundt omkring.

Jeg har tidligere undervist i billedkunst forskellige steder blandt andet for udviklingshæmmede voksne, børn på friskole og folkeskole og i Hinnerup Billedskole. Jeg glæder mig nu over også at undervise i Hadsten Billedskole.

På min hjemmeside, er der et udvalg af mine malerier:  www.marianne-grimstrup.dk